Ny i cyber dating

Har du for nylig været på nettet for at finde en partner? I så fald har du sikkert besøgt nogle af de uendelig mange datingsider som findes i cyber space.

Jeg ser selv temmelig ny i dette cyber dating-helvede, ja undskyld udtrykket, men jeg bliver mere og mere frustreret over den adfærd som gør sig gældende. Jeg skriver ikke dette for at skælde ud, overhovedet ikke men jeg undrer mig over hvordan mænd og kvinder lader til at gribe dette univers meget forskelligt an.

Det er muligt at jeg er den gammeldags type, men det troede jeg egentlig ikke. Det virker på mig som om kvinderne i cyber space er temmelig målrettede og opstiller en del krav til en fremtidig partner - ikke at mændene ikke stiller krav, men det virker som om mændene laver deres profil hvorefter de læner sig tilbage i stolen og venter på at kvinderne melder ind! Er det mon sådan det for det meste foregår? Jeg spørger fordi jeg er usikker, det er bare en fornemmelse jeg har fået.

Jeg fik den tanke at vi kvinder et eller andet sted selv er ude om det…. Er vi uhyggeligt krævende og har vi gjort mændene til eunukker som er skrupforvirrede om deres egen identitet? Først vil kvinderne have en blød og sårbar mand, så vil de have en som har sine meningers mod, de vil have veluddannede mænd med hænderne skruet ordentligt på. Det virker som om vi kvinder har tilranet os rollen som den i parforholdet med deb egenrådige ret til at bestemme hvor skabet skal stå. Vi vil have at vores mænd skal tage stilling og melde ud, hvorefter vi fortæller dem at de er helt forkert på den og hvorfor det lige er at vi kvinder har ret, både med hensyn til børneopdragelse og indretning af hjemmet og så mange andre ting. Det eneste mændene efterhånden kan råde over er græsplænen og bilen og så alligevel ikke helt for vi vil også have lov til at bestemme hvad farve bilen skal have.

Jeg fik kuldegysninger forleden (som så ofte før) da jeg hørte en mand sige "jeg skal lige spørge om lov derhjemme" da nogle kolleger inviterede ham til noget herre-tamtam. Det kan godt være at det er konen som har styr på familiens sociale kalender, men det var ikke et spørgsmål om hvorvidt familien havde andre aftaler eller ej, det var helt og aldeles fordi han skulle høre konen om hun syntes at det var i orden.

Jeg har læst min egen datingprofil igennem rigtig mange gange og jeg fremstår, som så mange andre kvinder af tiden, som en selvstændig kvinde med styr på tingene. Jeg kan det meste selv, jeg har en velassorteret værktøjskasse osv. osv. Vi kvinder behøver i realiteten ikke en mand for at klare de praktiske gøremål. Betyder det mon at mænd som læser en sådan profil tænker "hvorfor har hun mon brug for mig"? Det på trods af at det eneste krav jeg stiller til en mand i min profil er at han skal føle at han kan matche en del af det jeg skriver om mig selv. Hermed mener jeg at der skal være en form for fælles referenceramme og at ønsker til hvordan livet skal leves, gerne skulle hænge sammen.

Under al selvstændigheden gemmer sig en kvinde som ind i mellem også er sårbar og blød. En kvinde som har brug for en dejlig mand som kan give mig tryghed og kærlighed. En kvinde som har brug for et fællesskab og som ikke har behov for at være mor for sin mand/kæreste. Er der mon ikke mange selvstændige kvinder derude, som har det ligesom jeg og som ikke kan finde ud af hvor alle de dejlige singlemænd er, statistikerne siger jo at de er derude?

Dette er mit første indlæg på min første blog - der sker rigtig mange nye ting i mit liv i øjeblikket. Men nøden lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde :o) Der kommer flere indlæg fra min side om dette emne, jeg gør mig mange rigtig tanker og vil vældig gerne have feedback på ovenstående, både fra mænd og kvinder.