mandag den 17. august 2009

….. min fortsatte søgen på netdating og et forfængeligt håb om at mænd er jagere!

Nu her jeg igen været inde og søge på egnede profiler på min valgte netdating-portal. Og vupit! hver gang jeg har været inde og kigge på nogle mænd, er der en del af dem som derefter kigger på mig - det kan man jo se på besøgsprofilen. Nogle af dem føjer mig endda til deres favoritliste, men skriver de til mig? Nix! Hvorfor er det lige de ikke gør det? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide. Jeg har vist nævnt dette tidligere og jeg undrer mig stadig.

Lisbeth som jeg mødte i Nyhavn, fortalte mig at hun heller ikke får særlig mange henvendelser og helt objektivt undrer det mig altså. Både Lisbeth og jeg er ganske tiltrækkende piger, i hvert fald ud fra vores fotos at dømme - fotos som er ganske vellignende. Det kan selvfølgelig være at der er noget galt med profilteksten og hvorvidt vi i virkeligheden er tiltrækkende kan vel egentlig først vise sig ved et personligt møde. De mænd jeg har været i kontakt med har fortalt mig at de får mange henvendelser - disse mænds tiltrækningskraft vil jeg nok vurdere til at være ca. på samme niveau som min og Lisbeths, at dømme ud fra et foto og en profiltekst - så hvad er der galt?

Jeg er på mange måder en moderne pige, jeg ønsker ligeberettigelse osv. men når det drejer sig om parforhold, har jeg nok altid forholdt mig en smule afventende, i hvert fald indtil jeg har kunnet mærke en gensidig sympati og da dette er svært når man befinder sig på netdating, har jeg jo nok et problem. Jeg kan lide at flirte og det er i sagens natur ikke muligt i cyber space, og dog måske alligevel en smule hvis man skriver lidt sammen inden man mødes, men de fleste mænd ønsker ikke at skrive lidt sammen først, det vil mødes ret hurtigt. Dette er sikkert også smart nok, idet man risikerer opbygge nogle forventninger som ikke holder vand når man så endelig mødes.


Jeg har tre dage tilbage af mit medlemskab og går lige nu og overvejer om jeg skal forny det, eller om jeg bare skal droppe det. På den anden side, prinsen på den hvide hest kunne melde sig ind dagen efter jeg har meldt mig ud. Alt i alt er mødet med manden i ens liv fuldstændig op til tilfældig gøren og laden, tilvalg og fravalg og puuuuha hvor er det altså frustrerende.

2 kommentarer:

  1. Hey :-)

    Kan godt lide dine overvejelser omkring definitionerne på, hvad man søger efter, når man nu som moderne kvinde af tiden, kan det hele selv - hvilket virker til at mændene faktisk bliver skræmt væk.

    Det er i virkeligheden lidt sørgeligt, at nogle mænd er opdraget med, at det eneste de skal kunne tilbyde en kvinde er at sætte lamper op og passe børn. Når det man søger - og det gælder vel egentlig både mænd og kvinder - er en rigtig god ven og sparingspartner i det daglige. En som kan noget andet en ens venner/veninder.
    Groft sagt kan man jo hyre folk til lamper og børn, men ikke til en god snak til kl sent om natten :-)

    Og så vil jeg bare henvise til mit yndlingsband TV2 og deres sang om Tidens Kvinder - sørgeligt og morsomt på samme tid :-)
    http://www.youtube.com/watch?v=y_khnH67Yx4

    SvarSlet
  2. Hey Vanadisa

    Du har fuldkommen ret. Det er jo lige præcis hovedet på sømmet. Hvordan får vi så de der mænd til at forstå at det er sådan det hænger sammen. I sidste ende gider de jo alligevel ikke de hjælpeløse kvinder. Det gad min eks i hvert fald ikke, men først efter han havde spillet med musklerne og omvendt mig til at overlade "mande"ting til ham. Pludselig kunne han ikke bære det store ansvar det er at slå søm i! Go figure!

    SvarSlet