Blev kontaktet af en pige på netdating - men jeg søger jo mænd??

Se, den havde jeg jo ikke lige set komme! Men der er da en hel del fornuft i det når jeg tænker mig ordentligt om. Når man er i fyrrene er ens veninder næsten allesammen gift og har børn. De render i hvert fald ikke i byen i tide og utide og de er svære at få lokket ud selv under de mest gunstige forhold.

Jeg blev derfor kontaktet af en pige som savnde veninder at gå i byen med, da jeg havde sundet mig lidt måtte jeg jo indrømme at min situation er fuldkommen den samme. Så kan jeg enten vælge at sidde derhjemme hver fredag og lørdag aften og rådne op, eller jeg kan være den enlige moster/faster/tante som turnerer på besøg hos familien. Hende som de alle sammen har enormt ondt af fordi hun er alene og ikke selv har fået børn. Guuuuuud fri mig vel - tænk sig at få mærkatet "Spinster" eller "Gammeljomfru" klistret på sig. Det der med jomfru er det nok som så med, men så gammel da :o)

Nå men jeg skrev tilbage til pigen - lad os kalde hende Lisbeth - jeg skrev altså til Lisbeth at jeg syntes at det var en rigtig god idé. Lisbeth og jeg skal mødes i Nyhavn her til aften og jeg er ret spændt på hvordan det er at møde en potentiel veninde via nettet, det er jo ikke gået så godt med de potentielle partnere, jeg bliver sgu skuffet hver gang og det gør de mænd jeg møder muligvis også. Det var blandt andet derfor at jeg syntes at Lisbeths idé var god. Jeg ved godt at statistikerne siger at man ikke møder sin næste partner i byen, men at det oftest sker på arbejdspladsen eller til sport. Hvad skal man så stille op når man kun arbejder sammen med 17 personer og gennemsnitsalderen er over 55 og når min sport er en danseart som kun er for kvinder?? Ja ikke!!!

Nå men nu må jeg vist afsted, hvis Lisbeth ikke skal tro at jeg har brændt hende af. Jeg vil naturligvis vende tilbage med et fyldigt referat af hvordan dette spændende møde er forløbet.