Skulle det virkelig ikke være muligt at være venner med ens eks?

Måske er jeg hamrende naiv, men jeg kan altså med min bedste vilje ikke forstå hvorfor det ikke skulle være muligt at være venner med sin eks. Der har indtil nu været 3 vigtige mænd i mit liv og jeg er gode venner med de to første. Den sidste er indtil videre et problem, eller rettere vi er måske ikke nået langt nok i processen til at det er komfortabelt at være venner. Eller også er det fordi jeg havde lidt svært ved at slippe taget og at jeg en overgang udviste en temmelig bitter attitude og så tror jeg også at det er fordi at der for min eks’ vedkommende nu optræder en ny kvinde i hans liv, som jeg mistænker ikke ønsker min tilstedeværelse som hans ven.

Selvom han er min eks, synes jeg jo om hans person, bare ikke som min partner. Han indeholder en masse gode og dejlige egenskaber og han har et fantastisk potentiale som ven for mig og det vil jeg være rigtig, rigtig ked af at miste – det der med partnerskabet fungerede ikke og nogle af de sider han viste i den sammenhæng er ting som jeg godt kan undvære, men det er samtidig ting som jeg tror kun en partner ser.

Da vi brød var vi enige om at vi sagtens kunne være venner. Jeg udviste som sagt den der bitre attitude og var ikke særlig rar. Det fik ham til at sige at nu skulle vi lukke af for kontakten og så vil han vende tilbage når han tror at jeg er klar til det. Hmmmm tror jeg på den??? Eller er det måske bare en undskyldning for at lukke ned for noget som han alligevel ikke ønskede da det kom til stykket? Det har han faktisk sagt at det ikke er, men det kræver at han vender tilbage til vores venskab - I guess only time will tell.

Jeg har fra mit netværk fået at vide at jeg i virkeligheden er vældig naiv hvis jeg tror på at det er muligt at være venner med sin eks. Mit netværk siger nemlig at den nye kæreste aldrig vil finde sig i det og at han vil føje sin nye kærestes ønsker. Se det synes jeg jo er noget fis! Og det gør jeg bl.a. fordi min eks udtalte det samme som jeg mener, nemlig at hvis min nye kæreste ikke kan tolerere at jeg er venner med mine eks’er…. jamen så har han ikke noget at gøre i mit liv! Meeeen som en kendt politiker engang sagde, så har man lov at have et standpunkt indtil man tager et nyt. Det er bare så frygtelig skuffende.

Min eks og jeg har ikke haft kontakt siden engang midt i juli måned og på trods af at jeg nu er fuldstændig afklaret og der så småt er begyndt at optræde en anden mand i mit liv – sådan på romantisk vis – savner jeg hans venskab. For hvis der var noget vi var, så var det venner og det var vi i mange år før vi blev kærester, vi var venner og kolleger. Jeg savner hans indsigt og hans nogle gange skæve vinkler i forhold til andres holdninger. Jeg savner hans mangfoldige evner, man kunne altid spørge ham til råds om guderne må vide hvad. Og som min ven forestiller jeg mig at han vil svare mig hvis jeg spørge og ikke gå ind og overtage sådan som han kunne finde på da vi var kærester. Jeg savner at sparre med ham på helt venskabelig vis – det var han nemlig knaldgod til. Og jeg er sikker på at vi sagtens med tiden vil kunne have det rigtig sjovt sammen - han og jeg og vores nye partnere.

Kunne det ikke være fedt hvis man virkelig kunne være ven med sin eks og kunne det ikke være endnu federe hvis man med tiden også kunne blive accepteret af den nye kæreste og dermed også blive ven med hende. For som jeg på et tidspunkt skrev i en mail til min gode veninde i Californien – han har valgt hende, jeg holder af ham og så må der også være noget at holde af i hende.Hvis vi bare kan få krammet på eventuel jalousi og andre ikke konstruktive følelser, ligger den venskabelige verden åben for os.

Idealist? Måske! Men jeg vil nu tillade mig at håbe og selv gøre mit for en bedre venskabelig verden.